Sådan rejser du med Rejsekort som app

Det har aldrig været lettere at rejse med bus, tog, metro eller letbane. Med Rejsekort som app har vi sørget for, at du slipper for bøvlet med at gå rundt med det fysiske Rejsekort i lommen, huske at checke ind og ud på de blå standere eller at være bekymret for, om der er penge nok på kortet. På få minutter kan du blive klar til at swipe dig til din næste rejse – alene eller sammen med andre.

En smartphone, der viser et skærmbillede af Rejsekort som app i App Store.En smartphone, der viser et skærmbillede af, hvordan man opretter en konto i Rejsekort som app.En smartphone, der viser et skærmbillede af rejsehistorikken og betaling i Rejsekort som app.
1 / 5

Download appen til din smartphone

Det tager kortere tid at komme i gang med Rejsekort som app, end at skulle lede efter dit fysiske kort, hver gang du skal rejse. Download appen i App Store eller Google Play, opret din profil og glæd dig til altid at have dit Rejsekort lige ved hånden.

Hent appen i dag
2 / 5

Opret dit rejsekort på et øjeblik

Når du har hentet Rejsekort som app i App Store eller Google Play, skal du oprette en profil ved at indtaste mailadresse, navn, efternavn og fødselsdato samt indtaste dine betalingsoplysninger. Det tager kun få minutter, så er du klar til at swipe dig til din næste rejse.

3 / 5

Check ind med et swipe og rejs nemt i hele Danmark

Med Rejsekort som app har du altid dit Rejsekort lige ved hånden. Med et enkelt swipe kan du checke dig selv og dine medrejsende ind, og du behøver ikke checke ind igen, hvis du skifter mellem bus, tog, metro eller letbane. Kort sagt har vi gjort det nemt at rejse i hele Danmark, undtagen Bornholm.

4 / 5

Swipe først igen, når din rejse er helt slut

Med Rejsekort som app skal du kun swipe to gange: Inden du går ombord for at starte din rejse, og når du stiger af, når din rejse er helt slut. Du skal altså ikke bekymre dig om at checke ind og ud, hvis du skifter mellem transportmidler undervejs. Dette har vi gjort for at give dig den mest behagelige og sammenhængende rejseoplevelse – uanset om du rejser på tværs af zoner, kommunegrænser eller transportmidler.

5 / 5

Automatisk betaling én gang i døgnet

Når du bruger Rejsekort som app, trækker vi automatisk betalingen for dine rejser én gang i døgnet, og du vælger selv, om betalingen skal trækkes via Mobilepay, et betalingskort eller Apple Pay. Med Rejsekort som app slipper du for alt besværet - du behøver hverken tanke op i automater eller på nettet, og du skal heller ikke rode med tank-op-aftaler.

Har du brug for hjælp?

Er du i tvivl om, hvordan du betaler for din rejse, hvordan du indstiller påmindelser om check ud, eller hvorfor du får fakturaer tilsendt på mail? Find svar på dette og meget mere her.

Find hjælp